Konceptdesign - Fremtidsmobiler fra Nokia 14 maj, 2008
Fra den 17. maj viser Nokia lækre koncept-mobiltelefoner frem på HARDCORE New Finish Design udstillingen i New York. Telefonerne er designet af finske Provoke Design, som er en af Nokias hoveddesignere.
De tre mobiltelefoner hedder ‘Express’ (som ses her til venstre), ‘Share’ og ‘Feel’, og de skal repræsentere trends inden for mobiltelefon design i 2012. På udstillingen vil der være funktionelle prototyper af telefonerne.
‘Express’ telefonen giver mulighed for at hele telefonens farve mv. kan ændres elektronisk, så det passer til ens humør. ‘Feel’ telefonen er fremstillet til par, hvor man kan kommunikere via simuleret fysisk berøring fra telefon til telefon. ‘Share’ telefonen skal understøtte subkulturer og giver derfor mulighed for at man kan kommunikere i personaliseret kode eller symboler med ligesindede.
Langt ude eller innovativt? Se og læs mere om telefonerne ovre på Engadget.
UPDATE: Se video af ‘Feel’ prototype her (bestemt et kig værd!) og af ‘Express’ her. Tak til Timo.









