Dingenot

Gadgets, it og lir - fra et kvindeligt perspektiv

Strikmuffe til strømkablet 9 maj, 2008

Gemt under: Tilbehør — frkholst @ 20:24

Den håndstrikkede ledningsmuffe er en sjov måde at skjule de uskønne ledninger fra laptop’en på. Ledningsmufferne er lavet i et farverigt design, der passer de fleste laptop ledninger. Mufferne koster fra 15-20 $ hos Pingo på Etsy.com og fås i flere forskellige farver - og de kan endda også specialfremstilles i enhver farve eller længde som man kunne tænke sig.

Via Popgadget.

 

Wi Fi Paraply får dig til at længes efter regnvejr 24 april, 2008

Gemt under: Elektronik, Gadgets, Internet, Tilbehør — frkholst @ 19:24

Når bare man har seje gadgets til lejligheden, så gør det dårlige vejr ikke spor.

Denne sci-fi ramte spionagtige paraply er helt perfekt til regnvejr. Paraplyen har indbygget kamera til at tage billeder med, som kan oploades til Flickr via wi-fi (her får du brug for den rette påklædning). Eller du kan downloade fotosæts og se dem på indersiden af paraplyen, der fungerer som en skærm. Paraplyen fra Pileus i Tokyo, har også GPS og et digitalt kompas, der benytter Google Earth til at navigere med. Der arbejdes også på at inkorporere et videokamera i paraplyen.

Paraplyen ser ud til at blive solgt online hos The Sharp Edge, men vises desværre som ‘Out of Stock’ og uden pris. Via Popgadget.

 

Camoufler dit køleskab 28 marts, 2008

Gemt under: Brugskunst, Gadgets, Tilbehør — frkholst @ 17:58

blagmagnet.jpg

Disse super fine og sjove blad-køleskabsmagneter er designet af Richard Hutten (oprindeligt til brug i lofter hos Boijmans van Beuningen Museum i Rotterdam). Magneterne forestiller små blade i forskellige farver og er udført i plastik. Bladene har en magnet i basen og kan sættes på alle metalliske overflader, og give disse et strejf af noget natur. F.eks. kan man camouflere køleskabet som en busk, pynte rammen på et spejl, pifte den gamle kontorlampe op, osv.

Bladmagneterne skulle efter sigende være sat i produktion af kontormøbel-producenten Gispen, men de kan umiddelbart ikke ses på deres website. Via OhGizmo.

 

Gadgets til sneen 17 marts, 2008

Gemt under: Gadgets, Legetøj, Tilbehør — frkholst @ 21:04

snegear.jpg

I anledningen af dagens og påskens snevejr, som sandsynligvis bliver vinterens sidste chance for bare en smule sne, kommer her to sjove gadgets til at lege med i sneen.

Sneboldstangen Sno-Baller er det ultimative værktøj til en go sneboldskamp. Perfekte snebolde i massevis og ingen våde vanter. (Kombineres med fordel med en sneblok-laver til at konstruere vilde sneforts).

Med snemands sættet kan man udstyre snemanden med det klassiske og charmerende (men måske også en smule kunstige) snemandsudstyr. Sættet indeholder en høj hat, kulstykker til øjnene, en gulerod til næsen, fem knapper til munden og et farverrigt halstørklæde. Tingene er selvfølgelig i plastik eller lignende, og kan derfor genbruges år efter år.

Sno-Baller og Snow Block Maker fås for henholdsvis 8,98 og 5,98 $ hos Heart Song. Snemands kit’et fås for 24,95 $ hos Plow & Hearth. Via DVICE og OhGizmo. Så er det bare at krydse fingre for at vi får en ordentlig dyne sne!

 

Floppy disk bordskånere 14 marts, 2008

Gemt under: Køkkengrej, Tilbehør, Uncategorized — frkholst @ 23:18

floppybordc.jpg

Hos Supermandolini kan man købe disse flotte farverige floppy disk bordskånere. Bordskånerne måler 9 x 9 cm og er fremstillet i lakeret vinyl med en skum base.

Bordskånerne fås i sæt af seks i forskellige farver for 27 euro hos Supermandolini.com. Via Technabob.

 

USB nøgle med diamanter 13 marts, 2008

Gemt under: Hardware, Tilbehør, USB — frkholst @ 19:49

ada.jpgKøn er den ikke… men hvis man er ude efter et ‘flashy’ flash-drive så er Adamant fra den tyske butik Golden Store lige sagen. Adamant er udført i guld og med tre diamanter. Nøglen har en kapacitet på 16GB, vejer 54 gram og kommer i en fin sort æske(!).

Der er kun fremstillet 50 eksemplarer af Adamant, der hver er indgraveret med nummer. Billigt er det selvfølgelig ikke - Adamant fås for 5650 euro på Goldenstore.de.

Og alle os andre dødelige må så bare nøjes med den ikke helt så ægte vare.

Via Engadget.

 

Inspiration til iPod cases 23 februar, 2008

Gemt under: Afspillere, Tilbehør — frkholst @ 17:19

ipodcases.jpgDVICE har lavet en liste over ni anderledes og originale iPod cases, det ville være en skam at gemme alt for langt væk i tasken - og så beskytter de jo også iPod’en mod ridser og skrammer.

Der er f.eks. den eksotiske kaftan version, den Pippi-Langstrømp’ske patchwork pose og den glade hæklede bjørn i blåt.

Alle de viste iPod cases kan købes på Etsy.com, men hvis man er lidt handy med nål og tråd, så kan man sikkert stykke lignende sammen selv derhjemme - eller blot bruge dem til inspiration for egne kreationer.

Find også selv flere hjemmelavede iPod cases på Etsy.com. Via DVICE.

 

Ecobutton - energisparer til pc’en 2 februar, 2008

Gemt under: Gadgets, Hardware, Tilbehør — frkholst @ 12:34

Ecobutton er en energisparer til pc’en, der fungerer lidt hen ad almindelig sleep-mode/standby. Forskellen er dog, ifølge producenten, at i Ecobuttons ‘Ecomode’ bruger pc’en markant mindre strøm end almindelig standby. Udover det skal man heller ikke vente på at pc’en er klar igen, da Ecobutton lynhurtigt kan skifte ind og ud af Ecomode.

Ecobutton kobles til pc’en via USB og kan lægges ved siden af keyboardet, så den altid er synlig. Ved et simpelt tryk på knappen går pc’en i Ecomode og ved et tryk på hvilken som helst tast (any key) returneres til normal brug, samtidig med at man får besked om hvor mange penge og CO2 som man lige har sparet - så det er jo lidt til den gode samvittighed.

Ecobutton er kompatibel med Windows 2000, XP og Vista (snart også Mac) og skulle inden længe være til salg på online for ca. 12-18 $. Læs mere om Ecobutton på Eco-button.com. Via Shiny Shiny.

 

Gyyyseligt badehåndklæde 16 januar, 2008

Gemt under: Tilbehør — frkholst @ 19:39

Det sjove badehåndklæde med huller fungerer som et spøgelseskostume, og gør det lidt sjovere at gå i bad - men er nok mest for børn. Håndklædet er 151 x 97 cm, lavet i bomuld og fås for 23,99 £ hos LazyBone.

Via Boing Boing.

 

Kuffert med indbygget bamse 13 januar, 2008

Gemt under: Tasker, Tilbehør — frkholst @ 10:36

Designstuderende Jenny Pokryvailo har skabt denne utroligt fine kuffert med indbygget bamse. Bamsen er en del af kuffertens indmad, og valget af både kufferttype og stoffer giver det hele et charmerende retro look. Kufferten må være perfekt til f.eks. børn der gerne vil have et tøjdyr med på rejsen - De vil helt sikkert elske kufferten, selvom der måske ikke er plads til så meget andet i den.

Se flere af Jennys designs på Haatar.com. Via OhGizmo.