Dingenot

Gadgets, it og lir - fra et kvindeligt perspektiv

Spilmusik live i DK 16 februar, 2008

Gemt under: Arrangementer, Musik, Spil og gaming — frkholst @ 15:58

vgl01.jpg
Video Games Live er en større forestilling med symfoniorkester, kor, lys- og billedshow, der spiller populære temaer fra spil som bl.a. Mario, Zelda, Starcraft, EverQuest og Pac-Man. VGL er skabt af spilindustrien for at støtte spilkulturen, og skulle komme til Danmark engang sidst på året - Hold øje med VGLs website for updates.

Den 19. april spiller det danske band Press Play on TapeThe Rock i København. Bandet kalder sig selv et ‘Commodore 64 revival band’, og spiller musik fra bl.a. Monkey Island, Ghosts’n Goblins og Bubble Bobble - Hør musikken og se liveoptagelser på PPOTs hjemmeside. Billetter koster 110kr og kan købes på Billetlugen.dk.

God fornøjelse!

 

Pryd væggen med dine flotteste cd covers 26 november, 2007

Gemt under: Gadgets, Musik — frkholst @ 18:40

CD Wall Tiles fra Firebox er smarte gennemsigtige rammer til at hænge på væggen, hvor man kan vise sine flotteste cd’er frem. Der er endeløse muligheder for hvilke mønstre rammerne kan sættes i, og ved hjælp af ‘3M command clips’ kan man re arrangere det hele når som helst, uden at det skader væggen.

Hver ramme kan holde enten en almindelig eller en dobbel cd. 9 rammer inkl. 9 clips fås for 27,70 euro hos Firebox.com.


 

Beosound 6 - musikafspiller fra Bang & Olufsen 28 oktober, 2007

Gemt under: Afspillere, Mp3, Musik — frkholst @ 14:44

Beosound 6 er en enkel musikafspiller fra Bang & Olufsen designet af Steffen Schmelling. Beosound 6 er fremstillet i poleret stål, måler 90.7 x 42.7 x 12.2 mm og vejer 65 gram. Afspilleren har 4 GB intern hukommelse og en skærm der måler 128 x 160 pixels. Beosound 6 understøtter Mp3, WMA og Ogg og kræver Windows XP med SP2 eller iTunes på Mac med Beosound 6 plug-in. Beosound har indbygget batteri med ca. 40 timers spilletid og fås i aluminium eller sort med inkluderede B&O A8 hovedtelefoner, rejseoplader og et flot læderetui.

Beosound 6 er ikke speciel original eller nyskabende, men passer godt ind i B&O’s unikke og rene designlinje. Beosound 6 ligger også prismæssigt i den dyre ende, men hvis man er til high-end design og kvalitet, så er Beosound 6 lige sagen. Via Wired Gadget Lab.

 

Musicovery går på opdagelse i musikken 18 september, 2007

Gemt under: Musik, Websites — frkholst @ 19:11

Musicovery.com er en interaktiv webradio, hvor det er muligt at opdage og browse ny musik. Via enkelte klik vælges stilart, år, stemning, osv. og Musicovery giver dig så tilfældigt udvalgte musiknumre at lytte til ud fra dine valg. Indholdet dækker alt lige fra gospel til metal, både fra i dag og tilbage til datidens store komponister. Musicovery har et enkelt og ligetil interface, og er bare sjovt at gå på opdagelse i.

Via Inventor Spot.

 

Vita Audio’s R2 DAB radio er sød musik 8 september, 2007

Gemt under: Afspillere, Elektronik, Musik — frkholst @ 14:42

Denne flotte R2 DAB/FM radio fra Vita Audio har et lækkert retro feel over sig, og vil helt sikkert pryde ethvert hjem. R2′en har bl.a. plads til input fra to mp3 afspillere eller andre lyd gadgets, output til høretelefoner, ur og alarm funktioner, 10 setbare stationer, mulighed for ‘3D Wide Stereo Sound’, equalizer og fjernbetjening. Dimensionerne er 12cm x 34cm x 17cm, og R2 ‘en vejer 3kg. Fås i valnød eller hvid til ca. 200£ hos Superfi. Fås også en en mindre og lige så charmerende R1 version.

Via Chip Chick