Dingenot

Gadgets, it og lir - fra et kvindeligt perspektiv

Ny taske af det gamle keyboard 27 april, 2008

Gemt under: Hardware, Keyboards, Tasker — frkholst @ 17:30

Når nu keyboardet har udtjent sin levetid, hvorfor så ikke genbruge tasterne og skabe en sjov og nørdet taske? Denne her er skabt af designer João Sabino fra Portugal i både en sort og en hvid version. Tasterne er syet/limet på nylon og måler 30 x 17 x 7 cm.

Med lidt fingerfærdighed ville det ikke være umuligt at lave en selv, og den ville helt sikkert vække opsigt på gaden.

Via Shiny Shiny.

 

Konceptdesign - Optimus Tactus, keyboardet uden taster 8 januar, 2008

Gemt under: Hardware, Keyboards — frkholst @ 20:40

Art. Lebedev Studio er i front når det gælder udviklingen af fantastisk fascinerende og visionære keyboards. Keyboardet Optimus Maximus, hvor hver enkelt tast er et ’stand-alone’ display der i udseende og funktion kan konfigureres akkurat som man ønsker det, var to år undervejs.

Nyeste skud på stammen er keyboardet Optimus Tactus herover. Optimus Tactus, som på nuværende tidspunkt kun er et konceptdesign, arbejder videre på ideen fra Optimus Maximus. Tactus har dog smidt de fysiske taster - i stedet er hele keyboardets flade en touchscreen. Der er altså ingen restriktioner på tasters form og størrelse, og hele fladen kan sættes op til hvilke som helst funktioner - f.eks. en lille videoskærm. Og så gør det jo heller ikke noget at det også ser godt ud!

Kan du ikke vente kan Optimus Maximus fås for 371,40 euro på artlebedev.com. Via DVICE.

 

Keyboard varmer kolde fingre 5 november, 2007

Gemt under: Hardware, Keyboards — frkholst @ 18:29

Nu hvor kulden breder sig og vinteren står for døren, så er det godt at have lidt at varme sig på, når man sidder ved computeren og fingrene bliver kolde. Keyboardet med varme har tre indstillinger: Høj varme (35-37,7 grader - normal kropstemperatur, lav varme (29,5- 32,2 grader - normal håndtemperatur) eller slukket. Keyboardet er selvfølgelig lavet i materialer der kan klare varmen, så det er bare bare at sætte det i stikkontakten og nyde at det luner om nallerne.

Keyboardet fås for 52,59 $ hos ToolTopia.com. Skal du bruge mere varme, så findes der selvfølgelig også USB finger vanter med varme eller USB musen med varme. Via Engadget.

 

Optimus Maximus - kongen af keyboards 17 august, 2007

Gemt under: Hardware, Keyboards — frkholst @ 11:09

Optimus Prime

Det som gør Optimus Maximus keyboardet så enestående er, at hver enkelt tast er et ’stand-alone’ display, som i udseende og funktion kan konfigureres akkurat som lyster. F.eks. til forskellige sprog/tegnsæt , gaming makroer, specielle symboler, HTML koder, genvejstaster, formler, billeder, osv. Designet er enkelt, men prisen derimod er en smule pebret. Optimus Maximus kan forudbestilles til ca 1257 € - det er i omegenen af små 10.000 dkk. For en mindre og billigere version fås Optimus Mini Three til 129 €.

Både Optimus Maximus og Optimus Mini Three designes og sælges af Art. Lebedev Studio.