Dingenot

Gadgets, it og lir - fra et kvindeligt perspektiv

Rawr! - Pleo er kommet til Europa 6 februar, 2008

Gemt under: Elektronik, Gadgets, Kæledyr — frkholst @ 20:32

pleo2.jpgVerdens sødeste robot er uden tvivl dinosauren Pleo, skabt af det amerikanske firma Ugobe. Pleo er en interaktiv ‘cuddlebot’, som er stoppet med teknik og sensorer - og er bare helt umuligt at stå for. Se bare Pleo i aktion her.

Pleo kan nu købes via Firebox.com, der har base i England. Dvs. at afgifter er medregnet og man undgår et eventuelt moms- eller toldsmæk. På Firebox fås Pleo til ca. 2800 kr inkl. fragt.

Min Pleo er ihvertfald bestilt og jeg kan slet ikke vente til den dumper ind af brevsprækken!

 

Nyt kæledyr? - Katte der lyser i mørke 29 december, 2007

Gemt under: Kæledyr — frkholst @ 14:27

Forskere fra Sydkorea har ved hjælp af kloning skabt to katte der simpelthen lyser i mørke når de udsættes for ultraviolet lys. Kattene er blevet genetisk modificerede med et florserende protein, og forskerne håber at de ved hjælp af denne procedure kan hjælpe med at udvikle behandlinger for genetiske sygdomme hos mennesker eller at klone truede dyrearter som f.eks. tigre og leoparder. På YouTube ligger en film hvor man rigtigt kan se de meget søde, men også lidt uhyggelige katte. Via InventorSpot.

 

Gadgets til vovsen 22 september, 2007

Gemt under: Gadgets, Kameraer, Kæledyr — frkholst @ 13:22

Menneskets bedste ven har også brug for gadgets. Her er et lille udvalg af sjove og interessante produkter til vovsen:

Wonderful Shot er et digitalkamera fra det japanske firma Takaratomy. Kameraet klipses på hundens halsbånd og via en fjernbetjening kan man indstille kameraet til at tage billeder i et bestemt minutinterval fra vovsens POV (se eksempler her). Det kommer der nogle anderledes og sjove billeder ud af. Wonderful Shot har 3,5 megapixel, 8 MB hukommelse (ca. 90 billeder), genopladeligt batteri (via USB) og en timer der knipser billeder hver 1, 3, 5, 10, 15, 30 eller 60. minut. Kan købes for 79 $ hos CScout. Via Technabob.

GoDogGo er endnu en fjernbetjent gadget. GoDogGo er en affyringsrampe til tennisbolde der kan underholde din hund når du ikke selv lige har tid til det. GoDogGo skyder en bold ud hver 7. til 15. sekund, som vovsen så kan spæne efter. GoDogGo har dog også en manuel funktion, hvor du selv bestemmer hvornår bolden skal affyres - så kan man også selv deltage i morskaben. GoDogGo kan justeres til forskellige størrelser af have. Se GoDogGo i aktion her. Kan købes for 149.95 $ på BuyGoDogGo.com. Via Gizmodiva.

Til sidst er der lidt til den bekymrede hundejer. ‘PetSafe Micro I.D. Rescue Collar’ er et ID halsbånd, der indeholder en USB key, hvor hundens kontaktdetaljer, medicinsk- og anden information let kan lagres, opdateres og læses. Så er du sikker på at alle vigtige deltaljer følger din hund hvorend den går. Halsbåndet er kompatibelt med de fleste normale styresystemer - dog ikke Windows Millennium. Fås i to forskellige størrelser fra 34.97 $ hos Petco. Via Chip Chick.