Posted by: frkholst on: 6 oktober, 2008
Musik t-shirts’ne fra italienske Music and Sons gør det lidt lettere og en hel del flottere at have sin musikafspiller med sig.
T-shirts’ne har et integreret kabel, der fra et lille hul i kraven og ned langs siden forbindes til en lille lomme. I lommen kan din mp3 afspiller, radio, mv. ligge. Så det er bare at sætte de medfølgende korte hovedtelefoner (eller ens egne) til i kraven og trykke på ‘play’. Mindre ledningsrod og flere frie hænder, og forbindelseskablet kan selvfølgelig tages ud når t-shirten skal vaskes.
Og så er det et stort plus at t-shirts’ne er fremstillet af organisk bomuld og bambus garn, og har et ‘fair trade’ mærke. Så kan samvittigheden også være i orden.
I øjeblikket fås de lækre håndtrykte t-shirts på tilbud til 31,50 Euro stykket på Music and Sons webshop, og der er modeller til både til mænd og kvinder. Størrelserne går fra ’small’ til ‘extra large’.
Via Chip Chick.