Dingenot

Fashionable Nokia 7900 Prism

Posted by: frkholst on: 19 maj, 2008

Den nye Nokia 7900 Prism er en rigtig modetelefon, med et stærkt og unikt visuelt udtryk, udgjort af gennemgående geometriske former.

Nokia 7900 har 240 × 320 pixel skærm med 16 millioner farver, 2 megapixel kamera med 8 x digital zoom og blitz, der også kan optage video. Telefonen har 1 GB intern hukommelse, USB- og Bluetooth forbindelse (perfekt til trådløse hovedtelefoner), Java, WAP, 3G og en medieafspiller der understøtter MP3, AAC, eAAC+, QCIF, 3GPP, H.263 og MPEG-4. Batteriet klarer 3 timers taletid og 300 timers standby tid, og telefonen vejer 101 gram og er 11 mm tyk.

Vedrørende det mere visuelle og personlige udtryk har 7900 Prism et levende tapet, som er afhængig af klokken, batteriets status og nuværende signal styrke – og det skulle resultere i skiftende og helt unikke mønstre. En anden fin feature er at man kan vælge mellem 49 forskellige farver både keypad’ens baggrundsbelysning og skærmens tapet.

Men men men, den viste violette version, med det flotte mønster på bagsiden (designet af franskmanden Frederique Daubal) og en violet krystal som navigationstast, fås desværre ikke i Danmark på nuværende tidspunkt. Og det er en skam, da den sorte ikke har helt den samme charme eller ‘wow’-effekt.

Nokia 7900 Prism findes på nuværende tidspunkt i sort til ca. 1900 kr på Mobilpriser.dk (uden abonnement). Via Chip Chick, der har skrevet en grundig anmeldelse af telefonen. Tjek også Nokia 7500 Prism.

2 svar til "Fashionable Nokia 7900 Prism"

D.11 Juni 2008. Har ledt længe efter en afløser til min motorola V3 pink, men det er næsten umuligt at finde en pink telefon til os tøser, og når man så endelig finder en smart model forhandles den ikke i Dk. Hvordan kan det være at vi danskere kun skal have kedelige sorte og grå modeller at vælge imellem. Det kan da ikke passe at man er nød til at tage til udlandet for at købe en smart mobil!!

Helt enig. Det er bestemt ikke de festligste telefoner, som man kan få fingre i herhjemme. Men prøv at se den søde nye Moto U9 fra Motorola. Det må vist være det mest feminine man kan få lige nu tror jeg: http://emeapromotions.motorola.com/dk/pinkvpurple/

Læg en kommentar