Dingenot

Adobe Photoshop Express beta nu online

Posted by: frkholst on: 30 marts, 2008

photo.jpg

Den meget omtalte Adobe Photoshop Express blev endelig lanceret i torsdags i en beta version. Photoshop Express er en online flash foto editor, der er tænkt som en nedkogt og gratis version af den ellers noget ubetalelige Photoshop. Photoshop Ekspress skal ikke downloades eller installeres, men tilgås blot via en browser.

Photoshop Express er let at bruge, og har selvfølgelig de mest basale funktioner til foto editering, meeen det kunne godt være en smule mere intuitivt og enkelt (jeg rodede ihvertfald rundt et stykke tid inden jeg fandt ud af hvordan man rent faktisk kom til selve editeringsdelen af billederne). Photoshop Express giver brugere 2GB lagerplads til at uploade fotos og kreere gallerier, der kan deles med andre brugere. Alt dette kræver selvfølgelig registrering, men det er nu også muligt blot at tage en testtur.

Umiddelbart kan jeg dog meget bedre lide Picnik (tidligere nævnt på Dingenot), som også er et gratis online fotoediteringsværktøj. Der er stort set de samme funktioner og muligheder i Picnik som i Photoshop Express, men Picnik er bare hurtigere og nemmere at bruge og forstå – og bare mere ‘lækkert’. I Picnik kan man også tilføje tekst, former, rammer, osv. til sit foto. Til gengæld tilbyder Picnik ikke gratis lagerplads.

Både Photoshop Express og Picnik kan sync’es med Facebook, Photobuket og Picasa, og Picnik tilbyder også til Flickr, MySpace og Webshots.

Prøv selv Adobe Photoshop Express her.

Læg en kommentar