Dingenot

Roadkill legetøj – makabert og morsomt

Posted by: frkholst on: 18 januar, 2008

Her er Twitch. En tøjdyrs vaskebjørn som er blevet kørt over – et vaskeægte roadkill. Stakkels Twich skulle efter sigende have ladet livet efter et møde med en grøn Ford Mondeo i en alder af 5 år på A369 den 17. marts 2007. Der er blod og indvolde og hele molevitten, så denne super nuttede bamse fra Roadkill Toys er ikke for sarte sjæle.

Skaberne har brugt meget energi på at bruge materialer, der giver en realistisk effekt af dødt dyr. Der er bl.a. blevet brugt et fyld der skulle give en rigtig ’squidgy’ effekt(!), og indvoldene kan stoppes ind og hives ud af Twitch som man nu foretrækker. Twitch er gennemført med dækmærker og udpoppet øje, og så kommer han i en gennemsigtig bodybag der gør historien komplet.

Twitch er pt. det eneste produkt fra Roadkill Toys, men kaninen Grind, pindsvinet Splodge, lækatten Pop, og ræven Fender skulle være kommende tilføjelser til linjen. Og tjek lige denne virkelig sjove reklamefilm for Roadkill Toys på YouTube!

Twitch måler ca 38 cm fra snude til hale og fås for 25,00 £ på RoadkillToys.com. Via OhGizmo.

Læg en kommentar