Dingenot

Konceptdesign – Optimus Tactus, keyboardet uden taster

Posted by: frkholst on: 8 januar, 2008

Art. Lebedev Studio er i front når det gælder udviklingen af fantastisk fascinerende og visionære keyboards. Keyboardet Optimus Maximus, hvor hver enkelt tast er et ’stand-alone’ display der i udseende og funktion kan konfigureres akkurat som man ønsker det, var to år undervejs.

Nyeste skud på stammen er keyboardet Optimus Tactus herover. Optimus Tactus, som på nuværende tidspunkt kun er et konceptdesign, arbejder videre på ideen fra Optimus Maximus. Tactus har dog smidt de fysiske taster – i stedet er hele keyboardets flade en touchscreen. Der er altså ingen restriktioner på tasters form og størrelse, og hele fladen kan sættes op til hvilke som helst funktioner – f.eks. en lille videoskærm. Og så gør det jo heller ikke noget at det også ser godt ud!

Kan du ikke vente kan Optimus Maximus fås for 371,40 euro på artlebedev.com. Via DVICE.

Læg en kommentar