Posted by: frkholst on: 1 november, 2007
‘The Alien Abduction Lamp‘ er den ultimative lampe til sci-fi fans og barnlige sjæle. UFO’en er i bedste stil bemandet af små grønne mænd, og fås med ko eller menneske som den bortførte.
Pæren sidder inde i tallerknen og lyser både vinduer og stråle op. Antennen udgør tænd og sluk knappen, der endda også kan give et pulserende lys når man drejer på den.
Lampen er designet af Lasse Klein, men er desværre kun et koncept design på nuværende tidspunkt. Via InventorSpot.