Dingenot

Gadgets, it og lir - fra et kvindeligt perspektiv

Polyvore - sammensæt dine egne outfits online 22 oktober, 2007

Gemt under: Tøj og mode, Websites — frkholst @ 17:42

Polyvore er et website hvor man kan mikse og matche tøj, sko og accessories virtuelt fra et bredt udvalg af kendte netshops. Polyvore indeholder en editor med en let søge/browsefunktion, hvor man kan søge på f.eks. tøjtype, webshop eller farve(!). De forskellige dele kan så trækkes hen i et redigeringsvindue, hvor man kan rykke rundt på dem, resize, osv. - og dermed skabe sine helt egne sæt.

Udvalget er kæmpestort, så det kan godt blive en smule overvældende og uoverskueligt - men det er jo et luksusproblem når man vælter sig i lækkert tøj.

Polyvore er gratis, men kræver oprettelse af login, hvis man vil gemme de sæt man laver. Helt ideelt til modebloggere og andre fashionistaer.

 

Leave a Reply